1. oktober 2019.

Gromas Maskinfabrik A/S - Opruster med endnu et kendt ansigt.

Det er med stor glæde at Gromas kan byde en tidligere medarbejder Kenneth B. Rasmussen velkommen tilbage i huset.

Kenneth starter hos Gromas igen den 1. oktober 2019. Kenneth kommer tilbage til sin tidligere stilling som industritekniker og skal også denne gang arbejde på vores velfungerende nathold. Kenneth har været ansat hos Gromas fra 2013 til 2019, men efter en kort periode hvor Kenneth prøvede kræfter et andet sted i branchen, var der et gensidigt ønske om at genoptage det gode samarbejde.

Kenneth B. Rasmussen er 34 år og bor Hadsten med sin hustru og deres 2 børn. Kenneth kender jo vores hus og vil hurtigt blive sat i sving. Gromas glæder sig til at få Kenneth tilbage og nyde godt af hans høje faglige niveau.