Produktionsplanlægger – Gromas Maskinfabrik A/S - Aarhus

Motiveres du af at få planlægning til at gå op i en højere enhed, og kan du bevare overblikket selv i pressede situationer? Befinder du dig godt i en dynamisk hverdag, med stor forskellighed, og hvor du virkelig får mulighed for at skabe værdi for kollegaer og kunder gennem en kvalitetsbevidst og effektiv planlægning? Så kan jobbet hos os måske være netop det, du har længtes efter.

 

Produktion på højt niveau

Vi er en teknologisk moderne virksomhed, der udelukkende arbejder som underleverandør af komponenter og udstyr. Vi har mange års erfaring indenfor fremstilling og montage af komplekse maskindele til fødevare-, medico- og offshore-industrien.

 

Vi oplever kraftig vækst, omstrukturerer organisationen og har derfor brug for en produktionsplanlægger, som vil indgå i vores planlægningsteam. Du får følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Modtage, registrere og behandle kundeordrer
  • Planlægge og frigive produktionsordrer og udlevere relevant produktionsdokumentation
  • Teknisk sparring med kunder, herunder afklaring af tegningsmateriale
  • Vedligeholde data i MRP-systemet
  • For- og efterkalkulere priser på produktion og underleverandørarbejde

Din base bliver på vores domicil i Aarhus, og du referer til produktionschefen.

 

Overblik i pressede situationer

Din arbejdsdag bliver fyldt med mange opgaver. Det betyder, at du, med din proaktive tilgang samt dine kompetencer indenfor struktur, sikrer optimal produktionsplanlægning. Dit analytiske mindset kombineret med din beslutningsdygtighed sørger for, at du forudser tingene, inden de sker, så produktionen altid er forberedt og gearet optimalt.

Rollen trives du i, da du forstår at planlægge eget arbejde og løse dine opgaver og projekter selvstændigt, mens du på samme tid trives i et team. Derfor er du også god til at kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer. Som person er du grundig, struktureret og ansvarsfuld, hvilket tydeligt ses i dit arbejde.

Med en relevant teknisk baggrund indenfor metal- og maskinindustrien har du en solid viden om metaller, produktionsformer, tegningslæsning m.m. Vi forestiller os, at du har god erfaring med produktionsplanlægning og planlægningsværktøjer på forskellige niveauer. Du kan begå dig på dansk og engelsk på godt niveau i både tale og skrift.

 

International virksomhed med et højt fagligt niveau

Vi leverer i dag høj kvalitet indenfor maskinbearbejdning. Vi har et godt navn i branchen og sætter en ære i at levere høj kvalitet til den aftalte tid. Troværdighed er netop en af vores kerneværdier, som danner grundlag for mange langvarige kunderelationer.

Du tilbydes en indflydelsesrig stilling med en spændende hverdag og masser af udfordringer. Alle medarbejdere bidrager aktivt til kulturen, og vi fokuserer i høj grad på medarbejdernes sikkerhed og trivsel. Du kan læse mere om os på vores LinkedIn.

 

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte headhunter Rolf Østergaard fra HumanTrust på +45 2931 0634. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. HumanTrust arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Klik her for at søge jobbet.

Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.